




Om
Se videoen, hvor Louise forklarer, hvorfor det er nødvendigt at dele huse, og hvad delehuse som koncept drejer sig om.
Viden og værktøjer
Gennem arbejdet med Del Hus Vidensprojektet i 2024 blev det tydeligt for os, at kommunerne kan spille en central rolle i udbredelsen af delehuse.
- Men hvordan?
Del Hus i Kommunen blev skabt ud fra idéen om et praktisk procesværktøj, som sætter spot på de kommunale muligheder, barrierer og handlemuligheder, som kan udbrede delehus-initiativet.
Værktøjet foreslår 10 konkrete handlingsspor. Afsættet er politisk dialog, analyse af lokale behov og muligheder, borgerdialog, test og evaluering. Dette skaber et ordentligt vidensgrundlag, inden en endelig redigering af det administrative grundlag, kommuneplaner og lokalplaner kan sætte gang i en bredere skalering af indsatsen.
Som supplement til guiden findes plakat og skabeloner, som kan downloades og bruges som afsæt til det lokale projekt- og planlægningsarbejde.
Udgivet november 2025.
Værktøjet er udviklet af EFFEKT arkitekter og Vigør ApS v/ Louise Heebøll i samarbejde med Lejre Kommune
Projektet er støttet af Bevar Mere – en indsats som Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania står bag. Læs mere på www.Bevar-Mere.dk
Viden og værktøjer
I DelHus Vidensprojekt har vi kortlagt og samlet viden omkring opdeling af enfamiliehuse. Formålet har været at skabe et samlet vidensmæssigt afsæt for fremtidige projekter, som måtte beskæftige sig med etablering af flere boliger i den eksisterende boligmasse, så disse kan komme godt fra start.
Publikationen er udarbejdet i samarbejde med EFFEKT arkitekter.
Projektet er støttet af Bevar Mere, som Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og DREYERS Fond står bag. Læs mere på www.bevar-mere.dk
Udgivet november 2024
Viden og værktøjer
Som privat husejer kan du dele eller opdele dit hus. Men det kan være svært at vide hvordan, og hvor man skal starte. Kursus er derfor til dig, som gerne vil blive klogere, inden du sætter i gang.
Gå til DEL dit HUS sitet her.
Gennem 8 film møder du fagpersoner, der åbner for forskellige perspektiver på delehuse. De kommer omkring boligens fysiske muligheder, de økonomiske faktorer, jura og ejerforhold, mødet med kommunen, byggeprocessen og livet i et delehus med fællesskab, privatliv og meget mere.
Kurset er målrettet voksne, som ejer deres hus. Måske er børnene flyttet hjemmefra, og du overvejer, hvad der skal være næste skridt på boligfronten.
Vi håber, at kurset kan hjælpe dig nærmere en afklaring, om et delehus er noget for dig.
DEL dit HUS videokurset er skabt og produceret af DelHus, 2026 Louise Heebøll & Helene Nynne Sandholdt.
Filmene er støttet af Bevar Mere.
Udgivet juni 2026
I DelHus hjælper vi jer som kommune med at understøtte lokal udvikling af delehuse. Har I et ønske om at fortætte og udbrede mulighederne for at dele huse i jeres kommune, ejer- eller andelsforening?
Tag kontakt og læs mere i guiden, Del Hus i Kommunen, her
Vi hjælper med
- Oplæg, strategiprocesser og faglige workshops
- Borgerworkshops om delehuse og de lokale muligheder
- Kortlægning af muligheder i lokalområdet
- Klimahandlingsplaner i relation til bosætning, scope 3 og indsatser indenfor arkitekturpolitik

DelHus blev startet som et koncept og udviklingsprojekt med absolut bæredygtighed og boliger for alle som afsæt. Igennem forskning ved vi, at den danske byggebranche kun kan komme indenfor de planetære grænser, hvis vi reducerer nybyggeriet med 80%. Samtidig står vi overfor boligmangel som følge af tilflytning og en ændret demografi - vi er mere single og bor mere alene end tidligere.
En stor del af befolkningen bliver efterladt udenfor boligmarkedet uden chance for at blive ejer af en god betalbar bolig.
Med afsæt i ovenstående hviler DelHus på to grundlæggende principper:
Vi skaber
#1 Gode boliger for alle. Et halvt hus koster halvdelen af et helt og kræver det halve forbrug. I DelHus understøtter vi projekter, som reelt ender ud i betalbare boliger med mindre forbrug.
#2 Boligskabelse uden nybyg. Vi mangler ikke byggede kvadratmeter i Danmark - men de er skævt fordelt og dårligt udnyttet. Med undtagelse af mindre tilbygninger understøtter vi i DelHus kun boligskabelse indenfor eksisterende bygningsmæssige rammer.

Foto: Zuhal Kocan

Louise Heebøll er initiativtager på DelHus. Delehus-rejsen startede for Louise, da hun skabte sit eget delehus i forstaden til København - Derfra tog delehus-konceptet form og fart.
Louise er uddannet arkitekt og strategisk byplanlægger.
Hun har siden 2014 fungeret som rådgiver for kommuner og projektleder inden for bæredygtig udvikling af byggeri, by og bolig fra hendes virksomhed, Vigør ApS.
Helene Nynne Sandholt fra Atterhjem er underleverandør til DelHus.
Helene er uddannet bæredygtig designingeniør og indretningsarkitekt. Hun er koordinerer og bistår projektarbejdet med delehuse.
Derudover står Helene for dataindsamling af delehus-cases og udvikling af eksempel-katalog.
Kontakt